“Mor, prutter Spiderman egentlig?”

Anton er, som tidligere fortalt, meget optaget af Spiderman, og han var så sød og ufrivillig sjov på vej i bilen. Man kan virkelig have de sjoveste samtaler med børn:

Anton: ” Mor, prutter Spiderman egentlig.”

Mor: “Ja, det tror jeg helt bestemt han gør”

Anton: ” Nej, det tror jeg ikke han gør”

Mor: ” Jo, han spiser jo almindeligt mad, så selvfølgelig prutter han, ligesom alle andre”

Anton: ” Så er det uden lyd og uden lugt, for ellers kan de onde lugte ham!”

Elin: ” Jeg tror Spiderman prutter lyserød”

Anton: ” NEJ ELIN, IKKE LYSERØD, SPIDERMAN PRUTTER IKKE LYSERØDT”

Og sådan kan man også starte et skænderi!

Vi var på vej til aftensmad i vores lokale kirke. Det er et genialt koncept for børnefamilier. Det starter kl.17.00 med en kort børnevenlig gudstjeneste på ca. 20 min, og så er der gratis aftensmad og dessert (citronfromage denne gang, yay,,,,)! Vi er kæmpe fans, og ikke specielt religiøse, men synes det er enormt hyggeligt og nemt, ikke mindst. Stor anbefaling herfra.

Ann

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *