En smuk buket fra en sød veninde

Min søde veninde sendt i mandags en meget smuk buket blomster, som tak for en lille tjeneste som vi, eller rettere sagt min mand, havde hjulpet hende med. Og hvor er det altså bare skønt at modtage blomster med bud. Det er meget sjældent det sker for mig, og jeg sætter enormt stor pris på det (ja, det er et kæmpe hint, send bare flere ad min vej). Denne buket er lavet og sendt fra flowertales.dk. Det er åbentbart et koncept der er startet i København og har nu bredt sig til Aarhus, Odense og Svendborg. De slår sig på at man kan få en fin buket incl. kort og levering, til 202 kr. En helt fair pris efter min mening. Jeg modtog buketten i mandags, og den var meget frisk. Disse billeder er fra onsdag, og den er kun blevet finere, nu hvor tulipanerne er sprunget ud. I dag torsdag aften, står buketten stadig som på billedet, og det synes jeg er virkelig flot. Jeg skal nok lave Update på hvor længe den holder.

Stor anbefaling herfra, og mange tak søde Rie;-)

Ann 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *